Du har en ide

Sådan kommer du videre

Hvorfor IPR?
  • Hvad er IPR?

    IPR er en forkortelse for Intellectual Property Rights – eller intellektuelle ejendomsrettigheder på dansk. IPR er en betegnelse for beskyttelsen af opfindelser og idéer gennem:

    Patenter (tekniske opfindelser)
    Brugsmodeller (tekniske opfindelser)
    Varemærker (logo, navn)
    Design (et produkts udseende)
    Ophavsret (kunstneriske og litterære værker)

    Hvad kan beskyttes?

    Opfindelser, f.eks. mekanik, elektronik og lægemidler
    Varemærker, f.eks. logoer, navne og slogans
    Design, f.eks. møbler, værktøj og legetøj
    Kunstneriske og litterære værker, f.eks. musik, bøger og film

    Opfindelser, varemærker og design skal registreres for at opnå beskyttelse.

    Kunstneriske og litterære værker opnår derimod beskyttelse, når værket skabes. Det betyder, at du ikke skal ansøge om ophavsret eller registrere værket.

  • For ikke at udvikle noget, der allerede er udviklet

    Ved at søge på nettet og i IPR-databaser kan du se, hvad andre allerede har opfundet. På den måde kan du undgå at bruge tid og kræfter på at udvikle noget, som allerede er udviklet.

    For at beskytte dine gode idéer mod kopiering

    Har du fået en god idé, som du ikke ønsker, at andre skal kopiere, kan du beskytte den gennem IPR. Med en registreret rettighed, kan du nemlig dokumentere, at idéen er din, hvis andre kopierer den.

    For at synliggøre dine aktiver

    Med en rettighed viser du din virksomheds potentiale over for andre. Dette kan være en fordel, hvis du ønsker at tiltrække investorer eller samarbejdspartnere. Et patent er et konkret eksempel på, at du har skabt noget nyt og unikt og viser, at du er seriøs med dit projekt.

    For at tjene penge på dine gode idéer

    En registreret rettighed kan være et godt forhandlingsredskab, hvis du vil indgå partnerskaber og samarbejder med andre for at få din idé på markedet. Du kan desuden sælge eller udlicensere din rettighed til andre og på den måde tjene penge på din idé.

  • Vil du vide mere?
    IPR Nøglen

    Få en introduktion til patenter, brugsmodeller, varemærker og design.

    IP-Handelsportal

    På IP-Handelsportal finder du inspiration og værktøjer til at handle med rettigheder og få mest muligt ud af din viden.

    Private IP-rådgivere

    Her finder du en liste over private IP-rådgivere. På listen kan du se hvilke områder, de hver især rådgiver om. Patent- og Varemærkestyrelsen har oprettet listen, men det er de private rådgivere selv, der tilføjer sig og opdaterer oplysningerne på listen.

    Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside

    Her kan du bl.a. finde information, værktøjer, databaser og love om IPR.

Send et seriøst signal til omverdenen

Trods små midler har Health Equipment Denmark prioriteret IPR højt, og det batter, fordi det sender et seriøst signal til omverdenen.

To unge iværksættere mødte i 2003 hinanden under et iværksætterforløb på Handelshøjskolen i Aarhus.

Den enes far havde været dialysepatient i flere år, og han kendte derfor til problemerne med at kunne fastgøre dialyseslangerne ordentligt. Med den daværende løsning risikerede slangerne at falde ned under behandlingen, og det kunne medføre farlige situationer.

I forbindelse med Young Enterprise Company Programme udviklede de to unge iværksættere derfor forretningsidéen om et fikseringsprodukt til medicinalindustrien.

 

 

Allerede tidligt i processen besluttede de sig for at ansøge om patent på deres idé, da de vidste, at man i deres branche kan blive udsat for massiv piratkopiering, hvis man rammer noget lukrativt.

Med begrænset kapital, hårdt arbejde og hjælp fra et patentbureau, fik virksomheden indsendt deres første patentansøgning.

IPR sender et stærkt signal

Health Equipment Denmark har løbende forhandlet med forskellige parter om at få tilført kapital til virksomheden, og hver eneste gang har det været et krav fra kommende partnere, at deres idéer var patenterbare, hvis de ville tages seriøst i branchen.

 

 

Selv som lille virksomhed med begrænset kapital kan det faktisk lade sig gøre at beskytte sine idéer og opfindelser gennem IPR.

Kristian Veedfald, ejer af Health Equipment Denmark (hed)

Undgå at andre udnytter din succes

At tænke i IPR er en selvfølgelig del af den lange proces fra idé til salgbart produkt hos Fabrikators.

I et studieprojekt på Danmarks Designskole havde Josefine Bentzen systematisk indsamlet viden om småbørns spisevaner og konstateret, at det typiske børnebestik slet ikke fungerede efter hensigten. På baggrund af sine studier udviklede hun derfor børnebestikket Toddler.

Det nytænkende børnebestik Toddler var prisbelønnet for sit design, allerede inden produktet kom på markedet. Toddler-bestikket har ikke en teknisk løsning eller opfindelseshøjde til et patent, så Fabrikators valgte derfor at beskytte produktets forretningskendetegn, dvs. design, navn og logo, da opfindelsen er simpel at kopiere.

 

Ved tydeligt at markere at et produkt er beskyttet, håber Fabrikators på at kunne skræmme ni ud af ti potentielle kopister fra at prøve lykken.

Selvom det kan være hårdt arbejde at håndhæve sine rettigheder, så rykker det at have registreret sin rettigheder for alvor som argument ved tvister. Der er det virkelig vigtigt at have papir på sine IP-rettigheder, så man kan dokumentere sin rettighed.

Peter Andersen fastslår, at Fabrikators er nødt til at fastholde og styrke deres fokus på IPR, hvis de også i fremtiden vil undgå at andre lukrerer på deres opfindelser.

For os er det lige så naturligt at tænke i IPR som i design, produktion og markedsføring.

Peter Andersen, Fabrikators

Sygeplejerske opfinder iltsut

Det er normalt ikke uden problemer, når små børn, efter en operation eller bedøvelse, skal have ilt. De bryder sig nemlig ikke om at have iltmasker og iltkatetre stukket op i næsen og er derfor tilbøjelige til at rive dem ud – og så virker iltbehandlingen ikke.

Får børnene ilt nok, heler deres sår hurtigere, og de bliver hurtigere raske. Derfor kom sygeplejersken Signe Bjørn på idéen at udforme en sut, der fører to slanger med ilt op til barnets næsebor: Iltsutten.

Sutten gør børn trygge. Hendes koncept er så snedigt udtænkt, at stort set alle slags sutter kan laves om til iltsutter. På den måde kan barnet beholde den sut, det er vant til og samtidig få iltbehandling efter en operation.

 

Signe Bjørn og Aalborg Sygehus havde ikke intentioner om selv at starte en virksomhed op, der kunne sætte sutten på markedet.

De håbede derimod, at en virksomhed kunne se det geniale i idéen og sætte den i produktion, så andre børn på sygehuse over hele verden også kunne drage nytte af den enkle men smarte iltsut.

Aalborg Sygehus ansøgte derfor om patent på løsningen for at markere, at der var tale om et unikt produkt over for potentielle samarbejdspartnere.

Patentet har været rigtig centralt for Aalborg Sygehus. Det er næsten umuligt at få en partner eller investor, hvis man ikke kan vise at opfindelsen er unik.

Valérie Daussin Laurent, Idéklinikken, Aalborg Sygehus

Er idéen god?
  • Undgå at udvikle noget, der allerede findes

    For at finde ud af om din idé er unik og ikke opfundet før, kan du bruge den information, der allerede er tilgængelig i databaser om opfindelser, teknik, varemærker og design.

    Hvis du bruger databaserne, inden du går i gang med at udvikle din idé, kan du undgå at bruge tid og ressourcer på at udvikle noget, der allerede findes og dermed også undgå at krænke andres opfindelser.

     

    Få inspiration

    Du kan også bruge databaserne til at få inspiration til, hvordan du kan videreudvikle din idé ved at se på, hvad andre allerede har opfundet og måske derigennem blive inspireret til selv at opfinde noget unikt.

    Afdække konkurrenter

    Ved hjælp af databaserne kan du også få et indblik i, hvor mange der har lignende produkter som dit, og hvem disse konkurrenter er.

  • Patent databaser

    Har din idé en teknisk løsning?

    Baserer din idé sig på en teknisk løsning, bør du bruge patentdatabaserne.

    Med dem får du et overblik over de opfindelser, der allerede eksisterer, så du undgår at udvikle noget, som allerede er opfundet, og som du dermed kan risikere at krænke. Du får altså et indblik i, hvor unik din opfindelse er.

    PVS Online

    Information om patent- og brugsmodelansøgninger, sagsdokumenter og rettigheder, der omfatter Danmark.

    Espacenet

    Information om worldwide patent- og brugsmodelansøgninger, sagsdokumenter og rettigheder.

    EPO online

    Information om europæiske (EP) patentansøgninger, sagsdokumenter og rettigheder.

    Google Patents

    Information om amerikanske (U.S) patentdokumenter, dvs. patentansøgninger og udstedte patenter.

  • Varemærke databaser

    Har din idé et navn?

    Informationen i varemærkedatabaserne kan du f.eks. bruge til at finde ud af, om andre allerede har registreret det navn eller logo, du ønsker at bruge.

    PVS Online

    Information om danske (DK) og internationale (MP) ansøgninger, sagsdokumenter og rettigheder, der omfatter Danmark.

     

    CTM-online

    Information om EU-varemærker, der omfatter alle EU-lande inkl. Danmark.

    TMView

    Gratis adgang til mere end 5 millioner varemærker.

    WIPO’s digitale bibliotek

    Information om internationale varemærker.

  • Design databaser

    Har din idé et design?

    I designdatabaserne kan du se hvilke designs, der allerede er registreret, så du undgår at udvikle noget, som allerede er udviklet, og som du dermed kan risikere at krænke.

    PVS Online

    Information om danske designregistreringer.

    RCD-online

    Information om europæiske design, der gælder i alle EU lande.

    WIPO’s digitale bibliotek

    Information om internationale design.

  • Professionelle undersøgelser

    Inden du indleverer en ansøgning, kan det være en god idé at få en rådgiver eller Patent- og Varemærkestyrelsen til at udføre en mere dybdegående undersøgelse af, hvor unik din idé er.

    Hvad findes der i forvejen?

    En forundersøgelse kan hurtigt give dig svar på, hvad der allerede findes af opfindelser, varemærker eller design. På den måde får du et godt grundlag til at vurdere, om du skal gå videre med din idé og evt. søge om patent, varemærke eller design. Du kan få hjælp til denne vurdering hos en rådgiver.

    Den viden kan spare dig for at opdage, at dit design, opfindelse eller varemærke krænker andres registrerede rettigheder, efter du er begyndt at producere og markedsføre dit produkt.

    Hvad har mine konkurrenter?

    Du kan få lavet overvågninger af bestemte konkurrenters aktivitet indenfor rettighedsområdet.

    Hvad findes der af teknologi på området?

    En anden mulighed er at undersøge hvilken teknologi, der i forvejen eksisterer inden for et bestemt teknologisk område. Dette kan du bruge som inspiration til dit eget udviklingsarbejde.

    Andre undersøgelser

    Kontakt en rådgiver eller Patent- og Varemærkestyrelsen, hvis du ønsker at få mere inspiration til, hvilken undersøgelsesform der vil give det bedste resultat for dig. 

  • Vil du vide mere?

    Professionelle patent/brugsmodel undersøgelser

    Her kan du læse mere om hvilke undersøgelser indenfor patent- og brugsmodelområdet, som du kan få lavet ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Bemærk at du også kan få disse undersøgelser lavet ved private IP rådgivere.

    Professionelle varemærke undersøgelser

    Her kan du læse mere om hvilke undersøgelser indenfor varemærkeområdet, som du kan få lavet ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Bemærk at du også kan få disse undersøgelser lavet ved private IP rådgivere.

    Professionelle design undersøgelser

    Her kan du læse mere om hvilke undersøgelser indenfor designområdet, som du kan få lavet ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Bemærk at du også kan få disse undersøgelser lavet ved private IP rådgivere.

    Private IP-rådgivere

    Her finder du en liste over private IP-rådgivere. På listen kan du se hvilke områder, de hver især rådgiver om. Patent- og Varemærkestyrelsen har oprettet listen, men det er de private rådgivere selv, der tilføjer sig og opdaterer oplysningerne på listen.

Nyhedsundersøgelse førte til licensaftale

I 2009 viste en amerikansk undersøgelse, at hybrid- og elbiler var overrepræsenterede i ulykker, der involverede cyklister og fodgængere, fordi de ikke kunne høre bilerne i trafikken.

Thomas Gadegaard arbejdede dengang i en audiovirksomhed og besluttede sig for, sammen med en kollega, at finde ud af, hvordan man kunne udvikle intelligent lyd til elbiler. Efter at have brainstormet og testet deres idéer i et elbils-netværk, opfandt de en teknologi, der kunne lave kunstig motorlyd.

De foretog herefter en nyhedsundersøgelse på deres opfindelse. På baggrund af nyhedsundersøgelsen fandt de en række patenter, som de blev nødt til at tage stilling til.

De gennemgik patenterne for at se, om de ville krænke nogle af dem eller om nogle ville stå i vejen for, at de kunne indlevere en patentansøgning på deres opfindelse.

I undersøgelsen dukkede der et patent op, som var ejet af Honda, og som med stor sandsynlighed ville blive en barriere for ECTunes. De kontaktede derfor Honda for at indgå en licensaftale.

Da de havde kigget på resten af patenterne fra nyhedsundersøgelsen, konkluderede de i samarbejde med deres rådgivere, at der var meget stor sandsynlighed for, at der ikke var nogle patenter, som de kunne krænke i resten af verden. ECTunes indleverede herefter en patentansøgning og venter nu på, at patentet bliver udstedt.

Rettigheder er nødvendige for os, fordi de øger værdien af virksomheden og så er de gode at have, når vi skal tiltrække investorer.

Thomas Gadegaard, ECTunes

Samarbejde er altafgørende

En teknik, der giver 30 store fadøl på ét minut, har sammen med en patent-ansøgning været nok til at sikre Jens Kristian Andersen samarbejde med flere af verdens største bryggerier.

Efter en Metallica-koncert, hvor publikum måtte vente halve og hele timer på at få serveret fadøl, kom den unge iværksætter Jens Kristian Andersen på idéen til den hurtigttappende øl-dispenser.

For at blive klogere på, hvilket produkt markedet havde brug for, viste Jens Kristian Andersen sit produkt frem til flere forskellige virksomheder.

 

Når Jens Kristian Andersen skulle ud og fortælle andre om sin idé, brugte han en hemmeligholdelsesaftale til at beskytte idéen med, inden han fik indsendt en patentansøgning.

Aftalen var afgørende for, at Jens Kristian Andersen med ro i sindet kunne vise sit produkt frem og sparre med andre om sin idé.

I dag sælger Jens Kristian Andersen sin øl-dispenser i 14 lande og til verdens tre største bryggerier.

Samarbejde er altafgørende. Man skal turde vise sin idé frem, så man kan blive klogere på, hvad det er for et produkt, markedet har brug for.

Jens Kristian Andersen, ejer af Event Dispense

Tiltrækningsplaster for investorer

I 1989 lod en TV-vært sig stikke af en bi for åben skærm for derefter at blive behandlet med en sukkerknald. Lige siden Martin Wenckens så programmet, har han tænkt, at man måtte kunne lave et smartere produkt med samme virkning.

Idéen blev simpel: En indbygget sukkerknald i et plaster, som trækker giften ud af huden, når man er blevet stukket af en bi. Netop fordi idéen er så simpel, var det vigtig for Martin Wenckens at få patent på opfindelsen, så andre ikke kunne producere og sælge præcis det samme produkt.

Undersøg om der er lignende opfindelser

Inden patentansøgningen blev indleveret, undersøgte Martin Wenckens patentdatabaserne for, om der var patenter eller dokumenter, som kunne forhindre ham i at få et patent på sit plaster.

Martin Wenckens fandt andre patenter på forskellige plastre, men ingen hvor man trak giften fra et bistik ud ved hjælp af sukker. Dette opmuntrede Martin Wenckens til at ansøge om et dansk patent og kort tid efter også om et europæisk patent.

Tiltrækningsplaster for investorer

Bee Patch, som plastret hedder, kom hurtigt ud i mange danske butikker, men Martin Wenckens ville også gerne have det til udlandet. Patentet viste sig i den forbindelse at være alfa og omega for, at Martin Wenckens kunne tiltrække samarbejdspartnere og investorer.

Ingen samarbejdspartnere vil gå ind i projektet og investere mange millioner af kroner, hvis ikke patentet var der.

Martin Wenckens, ejer af Bee-Patch

Del din idé
  • Hvad kan du fortælle om din idé?

    Inden du deler din idé med andre, skal du overveje, hvordan du forventer at beskytte din idé. Det har nemlig betydning for, hvordan du kan dele den med andre.

    Hvis du overvejer at beskytte din idé gennem et patent, er det vigtigt, at du holder de tekniske deltaljer for dig selv. Ligeledes skal du ikke afsløre dit design, hvis du overvejer at registrere dit design internationalt.

    Du kan dog godt fortælle andre om dit koncept og din forretningsidé – dvs. alt det ydre.

    Hvorfor dele dine idéer med andre?

    • For at finde ud af om der er kunder til din idé
    • For at blive mere skarp på udviklingen af din idé
    • For at finde potentielle samarbejdspartnere

    Ved at vise din idé frem, kan du blive klogere på, hvad det er for et produkt, markedet har brug for. Du skal dog vide, hvor meget du kan fortælle om din idé til andre, hvis du ønsker at få et patent eller en designregistrering.

     

    Brug en hemmeligholdelsesaftale 

    Hvis du gerne vil tale lidt dybere om din idé med andre, f.eks. forud for et samarbejde, bør du indgå en hemmeligholdelsesaftale, hvis du ikke allerede har fået registreret rettigheden til din idé.

    Hvad kan du fortælle og vise, når du er på messe eller deltager i en konkurrence?

    Vær også opmærksom på, hvor meget du kan fortælle i forbindelse med konkurrencer og messer.

    Hvis du vælger at vise alle tekniske detaljer på en messe, vil idéen være blevet offentliggjort, og du kan derfor ikke få et patent. Du skal derfor overveje nøje, hvad du kan fortælle om din idé på en messe, og hvad du kan vise.

    Det samme gælder for et design. Inden du tager på messe, skal du derfor undersøge, hvordan du kan beskytte dit produkt. Dette fortæller dig hvilke dele af din idé, som du skal holde for dig selv, og hvilke du kan offentliggøre uden dermed at afskrive dig fra at kunne få registreret din rettighed.

     

  • Hemmeligholdelsesaftale (NDA)

    Ved at indgå en aftale om hemmeligholdelse kan du med ro i sindet vise din idé frem uden at miste muligheden for at opnå beskyttelse af den gennem f.eks. et patent. Samtidig sikrer du dig, at dem, du viser din idé til, ikke stjæler den.

    Download standard hemmeligholdelsesaftale

    Du kan downloade en standard hemmeligholdelsesaftale på IP-Handelsportal.

    Standardkontrakten er gjort interaktiv, hvilket betyder, at du kan tilpasse den til dine behov. Til aftalen er der tilknyttet en vejledning, som uddyber og forklarer de enkelte bestemmelser i aftalen, således at de er gjort letforståelige.

    Du bør kontakte en professionel rådgiver, inden du indgår en aftale, så kontrakten bliver tilpasset den konkrete situation.

    Hvad hvis andre ikke vil underskrive din hemmeligholdelsesaftale?

    Der er flere virksomheder, som af princip ikke vil skrive under på hemmeligholdelesesaftaler. Dette er ofte fordi, de vil sikre sig mod, at de skriver under på en aftale, der beskriver et produkt, som de allerede selv har opfundet. Hvis du oplever dette, bør du overveje risici ved at afsløre hele eller dele af din idé overfor den part, der ikke ønsker at underskrive din hemmeligholdelesesaftale.

    Du kan vælge at indlevere en patent/design ansøgning inden mødet. Du kan vælge ikke at afsløre nogle detaljer. Du kan også vælge at afsløre hele din idé eller dele af den, men ved denne mulighed skal du være opmærksom på, at du som udgangspunkt ikke efterfølgende kan få et patent.

  • Husk aftalen!

    Det er vigtigt at indgå en aftale, inden du påbegynder et egentligt samarbejde med andre, så I på forhånd har aftalt under hvilke forudsætninger, samarbejdet skal forløbe.

    En samarbejdsaftale bør som minimum indeholde bestemmelser om:

    • Formålet med samarbejdet
    • Parternes forpligtelser over for hinanden
    • Rettigheder, dvs. hvem har rettigheder til hvad
    • Misligholdelse, dvs. hvilke konsekvenser der er, hvis en part ikke overholder aftalen
    • Aftalens løbetid og opsigelsesmuligheder
    • Værneting og lovvalg, dvs. hvor skal eventuelle konflikter løses og efter hvilket lands regler

    Det er altid en god idé at søge råd og hjælp hos en professionel rådgiver, inden du indgår en aftale.

    Download standardkontrakter

    På IP Handelsportal kan du finde 4 standardkontrakter, der kan hjælpe dig, når du ønsker at indgå aftaler om patenter og brugsmodeller.

    • En Hemmeligholdelsesaftale
    • En Købs-/salgsaftale (overdragelse til eje)
    • En Ikke-eksklusiv licensaftale (overdragelse til brug)
    • En Eksklusiv licensaftale (overdragelse til brug)

    Standardkontrakterne er udviklet med det formål, at det skal være lettere for dig at indgå en aftale om handel med patenter og brugsmodeller.

    Standardkontrakterne er gjort interaktive, hvilket betyder, at du kan tilpasse dem til dine behov. Til hver af aftalerne er der tilknyttet en vejledning, som uddyber og forklarer de enkelte bestemmelser i aftalerne.

     

     

     

  • Vil du vide mere?
    IP-Handelsportal

    På IP-Handelsportal finder du inspiration og værktøjer til at handle med rettigheder og få mest muligt ud af din viden.

    Hemmeligholdelsesaftale

    Her finder du en standard hemmeligholdelsesaftale, som du kan tilpasse til din konkrete situation.

    Købs- og salgsaftale

    Her finder du en standard købs- og salgsaftale, som du kan tilpasse til din konkrete situation.

    Licensaftaler

    Her finder du to licensaftaler: en eksklusiv og en ikke-eksklusiv licensaftale.Du kan tilpasse aftalerne til din konkrete situation.

Hvordan forbereder man sig på et møde med en mulig samarbejdspartner?

Coloplasts patentchef giver her opskriften på, hvordan man forbereder sig til mødet med en mulig samarbejdspartner.

Coloplast modtager i gennemsnit en idé om dagen fra håbefulde opfindere. Gennemsnitligt slipper kun én idé årligt gennem nåleøjet og fører til et egentligt samarbejde.

Umiddelbart lyder det som hårde odds for en opfinder, men med en grundig forberedelse kan man komme langt.

Forbered dig grundigt og vær realistisk

Inden du møder op til et indledende møde, er det en god idé at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvordan ens idé kan passe ind i virksomhedens øvrige aktiviteter.

Kommer man med en idé, der stemmer overens med den retning, vi ønsker at bevæge os hen, tager vi meget gerne et møde, fortæller Peter Laudrup.

Derudover bør man også gøre sig nogle realistiske overvejelser om, hvad idéen er værd samt gennemtænke, hvilke fordele og ulemper der er ved idéen.

Et typisk møde med Coloplast

På et indledende møde vil man typisk gennemgå idéen, herunder den tekniske løsning. Hvis idéen endnu ikke er beskyttet, ved eksempelvis en patentansøgning, inden det første møde, indgår parterne en hemmeligholdelsesaftale, så muligheden for senere at opnå et patent ikke er udelukket.

Hvis begge parter finder samarbejdet interessant efter det indledende møde, afholdes endnu et møde, hvor de økonomiske aspekter samt det videre forløb drøftes. 

Mange opfindere henvender sig med forslag til små forbedringer af allerede eksisterende produkter. Men vores filosofi er at tænke bigger, bolder, better.

Peter Laudrup, patentchef i Coloplast

Send et seriøst signal til omverdenen

Trods små midler har Health Equipment Denmark prioriteret IPR højt, og det batter, fordi det sender et seriøst signal til omverdenen.

To unge iværksættere mødte i 2003 hinanden under et iværksætterforløb på Handelshøjskolen i Aarhus.

Den enes far havde været dialysepatient i flere år, og han kendte derfor til problemerne med at kunne fastgøre dialyseslangerne ordentligt. Med den daværende løsning risikerede slangerne at falde ned under behandlingen, og det kunne medføre farlige situationer.

I forbindelse med Young Enterprise Company Programme udviklede de to unge iværksættere derfor forretningsidéen om et fikseringsprodukt til medicinalindustrien.

 

 

Allerede tidligt i processen besluttede de sig for at ansøge om patent på deres idé, da de vidste, at man i deres branche kan blive udsat for massiv piratkopiering, hvis man rammer noget lukrativt.

Med begrænset kapital, hårdt arbejde og hjælp fra et patentbureau, fik virksomheden indsendt deres første patentansøgning.

IPR sender et stærkt signal

Health Equipment Denmark har løbende forhandlet med forskellige parter om at få tilført kapital til virksomheden, og hver eneste gang har det været et krav fra kommende partnere, at deres idéer var patenterbare, hvis de ville tages seriøst i branchen.

 

 

Selv som lille virksomhed med begrænset kapital kan det faktisk lade sig gøre at beskytte sine idéer og opfindelser gennem IPR.

Kristian Veedfald, ejer af Health Equipment Denmark (hed)

Samarbejde er altafgørende

En teknik, der giver 30 store fadøl på ét minut, har sammen med en patent-ansøgning været nok til at sikre Jens Kristian Andersen samarbejde med flere af verdens største bryggerier.

Efter en Metallica-koncert, hvor publikum måtte vente halve og hele timer på at få serveret fadøl, kom den unge iværksætter Jens Kristian Andersen på idéen til den hurtigttappende øl-dispenser.

For at blive klogere på, hvilket produkt markedet havde brug for, viste Jens Kristian Andersen sit produkt frem til flere forskellige virksomheder.

 

Når Jens Kristian Andersen skulle ud og fortælle andre om sin idé, brugte han en hemmeligholdelsesaftale til at beskytte idéen med, inden han fik indsendt en patentansøgning.

Aftalen var afgørende for, at Jens Kristian Andersen med ro i sindet kunne vise sit produkt frem og sparre med andre om sin idé.

I dag sælger Jens Kristian Andersen sin øl-dispenser i 14 lande og til verdens tre største bryggerier.

Samarbejde er altafgørende. Man skal turde vise sin idé frem, så man kan blive klogere på, hvad det er for et produkt, markedet har brug for.

Jens Kristian Andersen, ejer af Event Dispense

Beskyt din idé
  • Hvordan beskytter jeg min idé?

    Du kan beskytte dine idéer på flere forskellige måder bl.a. ved:

    • Hemmeligholdelse
    • Offentliggørelse
    • Registrering
    • Ophavsretten

    Du kan beskytte dine ideer på flere forskellige måder. Der er ikke en måde, der er den rigtige, men det er vigtigt, at du tager stilling til, hvilken der passer bedst til dig og din idé.

    Tænk særligt over hvad der adskiller din ide fra dine konkurrenters, og hvad der er unikt ved idéen, når du skal beslutte dig for, hvad du ønsker at beskytte, og hvordan det skal beskyttes.

    Hemmeligholdelse 

    Du kan vælge at holde din idé hemmelig for alle.

    Fordele

    • Koster ingen penge
    • Ingen kommer nogensinde til at kende din idé
    • Der er ingen tidsfrist for, hvornår idéen bliver offentliggjort

    Ulemper

    • Slipper hemmeligheden ud, kan andre producere og sælge idéen
    • Registreres en lignende idé, vil din idé potentielt krænke denne
    • Du har ingen dokumentation for, at det er din idé, hvis andre finder på samme idé. Du vil derfor ikke kunne forbyde andre at producere og sælge samme idé
    • Den viden, du har, bliver ikke spredt i samfundet til gavn for andre
  • Offentliggørelse

    Du kan vælge at offentliggøre din idé, så den bliver kendt for alle.

    Fordele

    • Koster ingen penge
    • Når du offentliggør din idé, har andre ikke mulighed for at registrere en lignende idé
    • Viden bliver spredt til hele samfundet ved offentliggørelsen til gavn for alle

    Ulemper

    • Alle vil efter offentliggørelsen kunne producere og fremstille den samme idé som dig

    Registrering

    Du kan vælge at registrere din idé ved f.eks. et patent, et design, en brugsmodel, et varemærke eller en kombination af disse.

    Fordele

    • Du er sikret retten til din egen idé
    • Du kan forhindre andre i at kopiere og producere din idé
    • Du har nemmere ved at bevise og håndhæve din ret, hvis andre krænker din rettighed
    • Viden bliver spredt til hele samfundet ved offentliggørelsen

    Ulemper

    • Det koster penge at registrere og vedligeholde dine rettigheder
    • Andre får adgang til de tekniske detaljer, selvom de ikke må kopiere dem
    • Når rettigheden udløber, har alle adgang til din opfindelse
  • Ophavsret

    • Beskyttelsen opstår i og med, at værket bliver skabt, dvs. den registreres ikke lige som ved patenter og varemærker
    • Gælder for kunstneriske og litterære værker, f.eks. romaner, noder, skuespil, malerier mm
    • Ophavsretten giver eneret til at bruge værket, fremstille eksemplarer af værket, at blive navngivet, hvis nogen bruger værket og at ændre værket

    Det betyder, at andre ikke må bruge dit værk uden din tilladelse - ligesom du naturligvis heller ikke må bruge andres værker uden deres tilladelse.

    Beskyttelsesperioden for et ophavsretligt værk i Danmark er 70 år regnet fra skaberens død.

    Der er to hovedbetingelser, som skal opfyldes, for at et produkt kan opnå ophavsretlig beskyttelse:

    1. Produktet skal være skabt ved en selvstændig kreativ indsats
    2. Produktet skal have værkshøjde. For at have værkshøjde skal produktet adskille sig fra banaliteter og have en vis grad af originalitet og særpræg

    Ophavsretten administreres af Kulturministeriet

    Du kan finde flere informationer om ophavsretten i kulturministeriets infokiosk.

  • Eksempler på beskyttelsesstrategier

    For nogle idéer er det nemmere at regne ud, hvordan de kan beskyttes, end for andre.  Herunder følger en række eksempler som inspiration til, hvordan du kan vælge at beskytte din idé.

    Jeg har designet et møbel

    Hvis du har skabt et nyt design, f.eks. et møbel, kan du beskytte det gennem en designregistrering.

    Har du et navn og/eller et logo, som du vil bruge til at markedsføre møblet under, kan det være smart at beskytte navnet og/eller logoet gennem en varemærkeregistrering, så du ikke risikerer, at der er andre der benytter samme varemærke for lignende produkter.

     

    Jeg har udviklet et koncept

    Koncepter kan ikke beskyttes under en samlet rettighed. Du kan imidlertid forsøge at beskytte delelementer af dit koncept, som f.eks. navn, teknik og design gennem varemærker, patenter, design og ophavsret.

    Hvis du har fået en idé til et brætspil, og du har beskrevet reglerne til spillet i en tekst, vil teksten være beskyttet af ophavsretten. Andre må gerne beskrive reglerne i en anden tekst, men de må ikke kopiere den.

    Du kan også have designet brættet og brikkerne til spillet. Selve udformningen af brættet og brikkerne vil muligvis kunne beskyttes som design gennem en designregistrering.

    Har du udviklet en bestemt fremstillingsmåde til at producere dele af dit spil, kan denne muligvis beskyttes ved et patent. Derudover kan du også forsøge at beskytte navnet på spillet gennem en varemærkeregistrering.

  • Jeg har udviklet en mobil applikation (app)

    En app består af flere forskellige komponenter, som man kan beskytte på forskellig vis.

    En app kan f.eks. bestå af en kildekode, en brugergrænseflade, tekst, lyd, billeder og videoer. Disse beskyttes automatisk efter ophavsretten. Du skal dog huske at indhente tilladelse fra ophavsmanden, hvis du bruger andres tekst, lyd, billeder mm. i din app.

    Designet af brugergrænsefladen kan beskyttes ved en designregistrering, hvis det opfylder betingelserne for at opnå en designregistrering.

    Navn og logo på din app kan varemærkeregistreres, så du undgår, at andre bruger samme logo eller navn om den samme ydelse, som du udbyder.


     

    Jeg har udviklet en teknisk opfindelse

    Hvis der indgår ny teknologi i din opfindelse, kan du forsøge at beskytte denne teknologi gennem brugsmodeller og patenter.

    Har din opfindelse et navn og/eller et logo, som du vil bruge til at markedsføre opfindelsen under, kan det være smart at beskytte navnet og/eller logoet gennem en varemærkeregistrering, så du ikke risikerer, at der er andre, der benytter samme varemærke for lignende produkter.

    Andre eksempler

    Dette var et lille udsnit af de muligheder, der findes for at beskytte din idé. Det er vigtigt, at du nøje overvejer dine muligheder, inden du lægger dig fast på en bestemt strategi. Du kan få hjælp til dette arbejde af en IP rådgiver eller ved at kontakte Patent- og Varemærkestyrelsens kundecenter.

  • Har du registreret din rettighed?

    Det at registrere din opfindelse eller idé er kun første skridt på vejen mod at beskytte den mod at blive kopieret og udnyttet af andre. Efterfølgende er det også vigtigt at håndhæve din rettighed, dvs. at gå efter andre, hvis de kopierer dit produkt uden din tilladelse.

    Læg en strategi for håndhævelse

    Som udgangspunkt skal du selv sørge for, at dine IP-rettigheder bliver håndhævet, hvis du oplever, at de bliver krænket. Hvis ikke du håndhæver dine rettigheder, får du ikke maksimal værdi ud af at eje rettighederne. Så skal du overveje, om du fortsat ønsker at opretholde rettigheden, eller om du i stedet skal undlade at betale fornyelsesgebyrer og derved lade retten falde.

    For at få maksimal værdi ud af dine rettigheder skal du reagere, hvis de bliver krænket. Det er nødvendigt at handle hurtigt og kontant, og så snart du opdager, at du bliver krænket, skal du sikre samtlige beviser herpå.

     Har du brug for inspiration til din håndhævelsesstrategi?

    Det er vigtigt at have en strategi for håndhævelse af dine IP-rettigheder. På den måde kan du sikre, at du er klar til at handle hurtigt, hvis uheldet er ude. Du kan læse mere om håndhævelsesstrategier her.

    Har du råd til at håndhæve din rettighed?

    Det kan blive nødvendigt at føre retssag mod krænkere, og det er typisk en dyr affære. Du kan derfor overveje, om du vil tegne en IPR-forsikring, som kan dække dine omkostninger til at håndhæve din IP-rettighed over for krænkere. Du kan læse mere om IPR-forsikringer her.

  • Vil du vide mere?

    Ophavsret 

    Du kan finde flere informationer om ophavsretten i Kulturministeriets infokiosk.

    Stop piratkopiering

    Her kan du læse, hvordan du kan være med til at bekæmpe piratkopiering, og hvad du kan gøre, hvis dine produkter eller varemærker bliver udsat for kopiering.

    IPR-forsikring

    Du har mulighed for at tegne en patentforsikring eller en IPR-forsikring, som bl.a. kan dække omkostningerne til at håndhæve dine IP-rettigheder over for krænkere. Læs mere om denne her.

Hummel måtte betale for retten til sit eget varemærke i Kina

I 2007 lærte Hummel på den hårde måde, at det også er vigtigt at registrere sit varemærke, der hvor man har produktion.

 

I en globaliseret verden er det sjældent nok blot at beskytte sit varemærke i Danmark. Det lærte Hummel på den hårde måde, da to containere fyldt med nyt tøj blev tilbageholdt i Kina.

 

En kinesisk virksomhed havde registreret varemærket ”Hummel” i Kina, og toldmyndighederne mente derfor, at Hummels containere var fyldt med falske varer, for tøjet var jo ikke produceret efter tilladelse fra den kinesiske varemærkeindehaver af ”Hummel”. 

IPR sender et stærkt signal

Uden rettighederne til sit varemærke kunne Hummel hverken sælge eller producere sit tøj i Kina.  

Efter en lang og sej kamp fik Hummel mod betaling af en klækkelig sum penge overdraget retten til varemærket ”Hummel” i Kina. Derfor kan Hummel nu både producere og sælge sine produkter i Kina.

Registrer varemærket på forhånd

Det er vigtigt at få registreret sit varemærke i de lande, hvor man etablerer produktion – uanset om man ønsker at afsætte sine produkter i de lande eller ej.

Det er hamrende vigtigt at få registreret sit varemærke
- også i producentlandene. Det har vi ihvertfald lært af sagen.

Søren Schriver, direktør hummel

Find ud af, hvordan du kan beskytte din idé

Solveig er en skofanatiker med stort S, og som så mange andre syntes hun, at det var meget irriterende, at hælene på hendes stiletter var ødelagte, hver gang hun kom hjem fra en bytur. Denne irritation blev startskuddet på Plastic Fantastic’s tilblivelse.

Plastic Fantastic Heel Protector blev opfundet i 2009 af Solveig Eike, som på det tidspunkt studerede på iværksætterlinjen på Århus Business Academy.

Solveig udviklede en simpel løsning på problemet med de beskadigede hæle: Et lille stykke plast, som smeltes fast på stilethælen ved hjælp af en hårtørrer.

Under uddannelsen havde en IPR-rådgiver holdt et oplæg for iværksætterlinjen om, hvordan man kunne beskytte sine idéer.

 

Da Solveig opfandt Plastic Fantastic Heel Protector, faldt det hende derfor helt naturligt at kontakte en IPR-rådgiver for at finde ud af, hvordan hun kunne beskytte den.

Rådgiverne har tavshedspligt, så Solveig viste trygt sin ide frem, så de kunne drøfte mulighederne for beskyttelse af netop hendes idé.

Sammen med rådgiveren kom Solveig frem til, at det ville være mest hensigtsmæssigt at beskytte opfindelsen internationalt gennem en designregistrering og navnet Plastic Fantastic gennem en varemærkeregistrering.

Det behøver ikke at koste en bondegård at beskytte sine idéer. Kontakt en rådgiver og find ud af, hvilke muligheder du har for at beskytte dine idéer. Det koster i hvert fald ikke noget.

Solveig Eike, Plastic Fantastic

Hvorfor kan man ikke nyde solen uden at risikere at få hudkræft?

I oktober 2008 fik Sara og Emilie en idé: De ville putte ozon i solcreme som forsvar mod hudkræft. Idéen fik de to piger, da de gik på Egå Gymnasium. 

Begge piger drømte om at læse medicin og en dag at kunne kurere hudkræft, så da de fik muligheden for gå mere i dybden med deres idé ved at deltage i konkurrencen Science Cup, i stedet for at skrive en traditionel studieopgave, sprang de til.

Efter at have indleveret deres rapport til Science Cup, brugte de månederne inden konkurrencen på at kontakte forskellige erhvervsfolk for at finde støtte til at føre projektet videre. Her kom de i kontakt med Østjysk Innovation, som gjorde dem opmærksomme på IPR.

 

 

 

Pigerne fik lavet en forundersøgelse af deres opfindelse og fandt ud af, at opfindelsen havde potentiale for at blive beskyttet gennem et patent. De fik derefter hjælp til at få indsendt en patentansøgning.

Inden de havde fået indleveret patentansøgningen, brugte de hemmeligholdelsesaftaler til at beskytte idéen, når de skulle ud og fortælle om den.

Patentansøgningens betydning

Patentansøgningen har haft stor betydning, når pigerne har skullet tiltrække samarbejdspartnere og investorer. Og den er altafgørende for den værdi, virksomheden har i dag, fortæller Sara Naseri.

Det er alfa og omega at fortælle om sin idé! Og det første samarbejdspartnere eller investorer spørger ind til er, om idéen er beskyttet.

Sara Naseri, ejer af Bucky'O'Zun

Varemærke
  • Fakta om varemærker

    Et varemærke kan f.eks. bestå af ord eller et logo, en kombination af ord og logo eller måske en meget specielt udformet emballage. Kun fantasien sætter grænserne for, hvordan du kan udforme dit varemærke.

    Et varemærke kan registreres, hvis det ikke er beskrivende. Du skal desuden være opmærksom på, at det navn eller logo, du vælger, ikke må ligne andres varemærker. Der vil nemlig som hovedregel være tale om en krænkelse, hvis andre kan komme i tvivl om, hvilket mærke der er det rigtige.

    En varemærkeregistrering gælder i 10 år og kan fornyes hvert 10. år i al evighed.

    Hvorfor registrere dit varemærke?

    Varemærket er kernen i den måde, forbrugerne kender og genkender din virksomhed. Værdien af mærket afhænger derfor også af, at du beskytter dit mærke, så andre – især konkurrenter – ikke bruger et identisk eller lignende varemærke for de samme produkter og serviceydelser.

  • Hvilke typer varemærker findes der?

    Ordmærker: Bogstaver, der danner et ord, som kan udtales. F.eks. Hummel, Carlsberg.

    Figurmærker: Logoer mm.

    Vareudstyrsmærker: Varemærker, hvor selve varens form, udstyr eller emballage, udgør varens kendetegn. F.eks. Adidas tre striber.

    Lydmærker: F.eks. en kendingsmelodi, som Hjem Is-klokkerne.

    Farvemærker: Varemærke på en bestemt farve, der af den relevante kundekreds opfattes som en identifikation af den vare eller tjenesteydelse, som mærket søges registreret for. F.eks. Grundfos røde farve på deres pumper.

    Ibrugtagne varemærker

    I princippet kan du få en varemærkeret på én dag uden at registrere den men bare ved at tage den i brug. Det er tilfældet, hvis de mærkede varer markedsføres, f.eks. i butikker, og samtidig annonceres i avisen. Mærket skal dog bruges på en sådan måde, at kendskabet til det er mere end blot et lokalt kendskab. I sådanne tilfælde vil der være tale om et ibrugtaget varemærke.

    Ved ibrugtagne varemærker skal du kunne dokumentere din brug. Den største sikkerhed for retten til mærket vil derfor være at registrere det. Derved kan du bevise din ret, hvis andre f.eks. beskylder dig for plagiering af deres produkter.

    Ikke alle lande anerkender ibrugtagne varemærker. I disse lande er det derfor nødvendigt at registrere dit varemærke. Det er derfor vigtigt, at du undersøger praksis i de lande, du ønsker at benytte varemærket, så du er sikker på, at du har retten til at bruge varemærket og ligeledes retten til at forhindre andre i at bruge det.

  • Hvordan får man et varemærke i Danmark?

    1. Udfyld e-ansøgningen for varemærker på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside
    2. Patent- og Varemærkestyrelsen vurderer bl.a., om mærket er beskrivende eller ligner andre varemærker
    3. Varemærket bliver godkendt og registreret

    Hvad koster det at registrere et varemærke i Danmark?

    Ansøgningsgebyr i Danmark er 2.350 kr. For det beløb får du din ret registreret i Danmark i 10 år. Oven i dette beløb kommer udgifter til rådgivere og udgifter til tilpasning af ansøgningen.

      

     
    Varemærke Cost Benefit Guiden

    Du kan læse mere om omkostningerne ved at få et varemærke i Varemærke Cost Benefit Guiden. Guiden beskriver fem forskellige ansøgningsforløb:

    1. Indlevering af dansk ansøgning
    2. Indlevering af dansk ansøgning, der efterfølgende føres videre i EU
    3. Indlevering af dansk ansøgning, der efterfølgende føres videre i lande i og udenfor EU
    4. Indlevering af europæisk ansøgning
    5. Indlevering af europæisk ansøgning, der efterfølgende føres videre i EU

     

  • Internationalt perspektiv

    En dansk varemærkeregistrering gælder som udgangspunkt kun i Danmark. Hvis du ønsker, at dit varemærke skal sikres i udlandet, f.eks. hvis du sælger eller producerer i udlandet, skal du indlevere en varemærkeansøgning i de lande, som du ønsker at opnå beskyttelse i.

    Beskyttelse i Europa

    Du har mulighed for at få beskyttet dit varemærke i alle EU’s medlemslande (inkl. Danmark) ved blot at indlevere én ansøgning.

    Beskyttelse i hele verden

    Hvis du vil registrere dit varemærke i flere lande i hele verden, kan du benytte Madrid-protokolsystemet. Gennem dette system kan du på baggrund af én ansøgning søge registrering i de lande, der har tiltrådt Madrid-protokollen.

    Du kan læse mere om international beskyttelse på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside. Du finder relevante links på næste side.

  • Vil du vide mere?
    Ansøg online om et varemærke

    Elektronisk ansøgning af varemærke

    Varemærke Cost Benefit Guide

    Få indblik i hvad det koster at få en varemærkeregistrering

    IPR Nøglen

    Få en introduktion til patenter, brugsmodeller, varemærker og design

    Varemærke i udlandet

    Læs mere om at søge varemærkeregistrering i udlandet

    OHIM (Office for Harmonization in the Internal Markets)

    Find mere information om det europæiske kontor for varemærker og design, OHIM

    WIPO (World Intellectual Property Organization)

    Find mere information om det internationale kontor for varemærker og design, WIPO


     

Hummel måtte betale for retten til sit eget varemærke i Kina

I 2007 lærte Hummel på den hårde måde, at det også er vigtigt at registrere sit varemærke, der hvor man har produktion.

 

I en globaliseret verden er det sjældent nok blot at beskytte sit varemærke i Danmark. Det lærte Hummel på den hårde måde, da to containere fyldt med nyt tøj blev tilbageholdt i Kina.

 

En kinesisk virksomhed havde registreret varemærket ”Hummel” i Kina, og toldmyndighederne mente derfor, at Hummels containere var fyldt med falske varer, for tøjet var jo ikke produceret efter tilladelse fra den kinesiske varemærkeindehaver af ”Hummel”. 

IPR sender et stærkt signal

Uden rettighederne til sit varemærke kunne Hummel hverken sælge eller producere sit tøj i Kina.  

Efter en lang og sej kamp fik Hummel mod betaling af en klækkelig sum penge overdraget retten til varemærket ”Hummel” i Kina. Derfor kan Hummel nu både producere og sælge sine produkter i Kina.

Registrer varemærket på forhånd

Det er vigtigt at få registreret sit varemærke i de lande, hvor man etablerer produktion – uanset om man ønsker at afsætte sine produkter i de lande eller ej.

Det er hamrende vigtigt at få registreret sit varemærke
- også i producentlandene. Det har vi ihvertfald lært af sagen.

Søren Schriver, direktør hummel

Husk lige varemærket!

Tag det pokkers varemærke alvorligt! Så enkel lyder opfordringen fra direktøren bag spiluniverset Crimeville. Efter 6 års udvikling var virksomheden lige ved at tabe varemærket på gulvet, fordi det ikke var registreret.

I seks år havde Art of Crime arbejdet intensivt med spiluniverset Crimeville, og nu skulle det lanceres. Men ganske kort tid inden lanceringen opdagede virksomheden, at et stort amerikansk firma havde taget Crimeville som varemærke i USA.
 
Art of Crime havde alle url’erne til Crimeville og kunne også dokumentere, at de havde arbejdet med projektet i årevis og derigennem taget varemærket Crimeville i brug.

 

De indleverede derfor straks en varemærkeansøgning i Danmark for at stå bedre med en varemærkeregistrering end med et ibrugtaget varemærke.

I de to måneder, hvor andre har mulighed for at gøre indsigelse mod registreringen af varemærket, var Art of Crime bange for, at det amerikanske firma ville protestere mod varemærket, så varemærket i værste fald ikke kunne registreres.

Det blev heldigvis ikke tilfældet og Art of Crime fik registreret Crimeville som varemærke i Danmark. Art of Crime har nu også søgt om EU-varemærket.

Efterhånden som vi ruller vores univers ud internationalt, bliver det stadig vigtigere med de immaterielle rettigheder, så vi kan bevare den signalværdi, der ligger i navnet.

Ida Brinck-Lund, direktør Art of Crime

Varemærker - er det ikke kun for store virksomheder?

Tina Munkholm måtte lære på den hårde måde, hvor vigtigt det er at registrere sit varemærke. I dag driver hun et succesfuldt firma i eget navn med luksuriøse wellness-produkter.

Lige siden hun fik interessen for naturkosmetik, har Tina Munkholm langsomt bygget sin virksomhed op. I starten af 90’erne tog virksomheden for alvor fart, og Tina glemte helt at tænke på at beskytte sit varemærke. Det har hun fortrudt flere gange siden.

Kunderne følte sig snydt

Pludselig begyndte flere af hendes kunder at fortælle, at de var stødt på et andet firma, der også solgte sæbe og shampoo under navnet Munkholm. Flere af kunderne forvekslede det andet firmas produkter med Tina Munkholms produkter og følte sig snydt, da kvaliteten var ringere.

 

 

Da Tina Munkholm blev gjort opmærksom på det og opdagede, at det andet firma havde sat et lille ® for varemærkeregistrering ved Munkholm på deres produkter, tog hun affære.

En hård kamp om varemærket

Efter en to årig strid om retten til varemærket, hvor der blev brugt mange penge og ressourcer på at finde dokumentation for, at varemærket var indarbejdet og taget i brug af Tina Munkholm mange år tidligere, fik hun til sidst retten til varemærket.

Tina Munkholm fortryder i dag, at hun ikke fik registreret sit varemærke til at begynde med, så hun havde haft lettere ved at dokumentere sin ret, da en anden begyndte at bruge hendes varemærke.

 

 

Dengang havde jeg den opfattelse, at varemærkeregistrering var noget, der hørte Kellogg’s og Coca Cola til og ikke sådan en lille en som mig.

Tina Munkholm, ejer af Munkholm

Design
  • Fakta om design

    Et design er formen og udseendet af et produkt, som f.eks. emballage, møbler, tøj, skærmbilleder, skrifttyper o.lign.

    Et design kan beskyttes i op til 25 år

    Når du har fået en designregistrering kan du:

    • Hindre andre i at bruge samme eller lignende design
    • Synliggøre og dokumentere din ejendomsret over for konkurrenter, samarbejdspartnere, investorer m.fl.

    Hvordan registrerer du dit design i Danmark?

    1. Udfyld en designansøgning, som du finder på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside
    2. Ansøgningen indsendes til Patent- og Varemærkestyrelsen
    3. Myndigheden undersøger, om der er vedlagt billedmateriale til ansøgningen, og at alle andre formaliteter er opfyldt.

    Designet godkendes og registreres.

    Hvad koster det?

    Grundgebyret for en designregistrering hos Patent- og Varemærkestyrelsen er 1.200 kr. En designregistrering skal desuden fornyes hvert 5 år, hvis du ønsker at opretholde rettigheden.

  •  

    Hvornår skal du registrere dit design?

    Der er forskellige regler, der gør, at du ikke altid behøver at registrere dit design med det samme. Disse er beskrevet i de næste to afsnit. Du skal dog være opmærksom på, at du ved ikke at registrere med det samme, kan komme til at afskære dig fra at få beskyttelse i nogle lande. Det er derfor vigtigt, at du først lægger en klar strategi for, hvilke lande du ønsker beskyttelse i nu og i fremtiden og først derefter vælger en passende strategi for registrering.

    Husk at dokumentere dit design!

    For at undgå konflikter om, hvem der har ret til et design, kan du bruge Patent- og Varemærkestyrelsens DesDoc. Her kan du dokumentere, at det er dig, der har lavet designet på et givent tidspunkt ved at få det oprettet i vores database.

    Du behøver ikke at registrere dit design det første år!

    Designloven indeholder en såkaldt skånefrist, som giver dig mulighed for at offentliggøre dit design, f.eks. teste det på markedet, inden du ansøger om at få det beskyttet. Hvis du herefter ikke ønsker at anvende designet, behøver du ikke ofre tid og penge på en ansøgning. En ansøgning om designbeskyttelse skal dog indleveres senest 12 måneder efter offentliggørelsen af designet.

    Du skal være opmærksom på, at det ikke er alle lande, der opererer med en skånefrist. Hvis designet ønskes beskyttet i et land, der ikke har skånefrist, må designet ikke have været offentliggjort inden en registrering. Altså kan du ikke beskytte dit design i lande uden skånefrist, hvis du allerede har offentliggjort det i Danmark. EU har 12 måneders skånefrist.

  • I EU er du beskyttet i 3 år uden registrering - men ønsker du at være beskyttet i længere tid, skal du registrere dit design i det første år

    Selvom du ikke registrerer dit design, vil det være beskyttet i EU i 3 år gennem det uregistrerede EU design. Beskyttelsesperioden løber fra den dag, hvor du har offentliggjort designet inden for EU. Du skal være opmærksom på, at den første offentliggørelse skal være gjort inden for EU.

    Som indehaver af et uregistreret design er du beskyttet mod konkurrenters meget nærgående efterligninger af dit design. For nogle industrier er denne beskyttelse tilstrækkelig – f.eks. inden for modebranchen, hvor der ofte sker udskiftning af design.

    Efter udløbet af 3-årsperioden er der imidlertid ingen mulighed for forlængelse af beskyttelsesperioden. Det er herefter ikke muligt at få foretaget en registrering for at forlænge beskyttelsen.

    Du har 1 år fra offentliggørelsestidspunktet til at bestemme, om designet skal registreres, dvs. inden for skånefristen, eller om designet blot skal beskyttes ved det uregistrerede EU design i 3 år.

  • Internationalt perspektiv

    En designregistrering gælder som udgangspunkt kun i det land, hvor du har indgivet din ansøgning. Du skal derfor indlevere en ansøgning i hvert af de lande, hvor du ønsker at sikre dit design.

    Beskyttelse i Europa

    Du har mulighed for at få beskyttet dit design i alle EU’s medlemslande (inkl. Danmark) ved blot at indlevere én ansøgning.

    Beskyttelse i hele verden

    Hvis du vil registrere dit design i flere lande i hele verden, kan du benytte Genève aftalen. Gennem dette system kan du på baggrund af én ansøgning søge registrering i de lande, der har tiltrådt Genève aftalen.

    Du kan læse mere om international beskyttelse på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside. Du finder relevante links på næste side.

  • Vil du vide mere?
    IPR Nøglen

    Få en introduktion til patenter, brugsmodeller, varemærker og design.

    DesDoc

    Har du brug for at kunne dokumentere dit design, kan du gøre det nemt og hurtigt med DesDoc.

    Designbeskyttelse i udlandet

    Læs mere om at søge om designbeskyttelse i udlandet.

    OHIM (Office for Harmonization in the Internal Markets)

    Find mere information om det europæiske kontor for varemærker og design, OHIM.

    WIPO (World Intellectual Property Organization)

    Find mere information om det internationale kontor for varemærker og design, WIPO

     

Undgå at andre udnytter din succes

At tænke i IPR er en selvfølgelig del af den lange proces fra idé til salgbart produkt hos Fabrikators.

I et studieprojekt på Danmarks Designskole havde Josefine Bentzen systematisk indsamlet viden om småbørns spisevaner og konstateret, at det typiske børnebestik slet ikke fungerede efter hensigten. På baggrund af sine studier udviklede hun derfor børnebestikket Toddler.

Det nytænkende børnebestik Toddler var prisbelønnet for sit design, allerede inden produktet kom på markedet. Toddler-bestikket har ikke en teknisk løsning eller opfindelseshøjde til et patent, så Fabrikators valgte derfor at beskytte produktets forretningskendetegn, dvs. design, navn og logo, da opfindelsen er simpel at kopiere.

 

Ved tydeligt at markere at et produkt er beskyttet, håber Fabrikators på at kunne skræmme ni ud af ti potentielle kopister fra at prøve lykken.

Selvom det kan være hårdt arbejde at håndhæve sine rettigheder, så rykker det at have registreret sin rettigheder for alvor som argument ved tvister. Der er det virkelig vigtigt at have papir på sine IP-rettigheder, så man kan dokumentere sin rettighed.

Peter Andersen fastslår, at Fabrikators er nødt til at fastholde og styrke deres fokus på IPR, hvis de også i fremtiden vil undgå at andre lukrerer på deres opfindelser.

For os er det lige så naturligt at tænke i IPR som i design, produktion og markedsføring.

Peter Andersen, Fabrikators

Find ud af, hvordan du kan beskytte din idé

Solveig er en skofanatiker med stort S, og som så mange andre syntes hun, at det var meget irriterende, at hælene på hendes stiletter var ødelagte, hver gang hun kom hjem fra en bytur. Denne irritation blev startskuddet på Plastic Fantastic’s tilblivelse.

Plastic Fantastic Heel Protector blev opfundet i 2009 af Solveig Eike, som på det tidspunkt studerede på iværksætterlinjen på Århus Business Academy.

Solveig udviklede en simpel løsning på problemet med de beskadigede hæle: Et lille stykke plast, som smeltes fast på stilethælen ved hjælp af en hårtørrer.

Under uddannelsen havde en IPR-rådgiver holdt et oplæg for iværksætterlinjen om, hvordan man kunne beskytte sine idéer.

 

Da Solveig opfandt Plastic Fantastic Heel Protector, faldt det hende derfor helt naturligt at kontakte en IPR-rådgiver for at finde ud af, hvordan hun kunne beskytte den.

Rådgiverne har tavshedspligt, så Solveig viste trygt sin ide frem, så de kunne drøfte mulighederne for beskyttelse af netop hendes idé.

Sammen med rådgiveren kom Solveig frem til, at det ville være mest hensigtsmæssigt at beskytte opfindelsen internationalt gennem en designregistrering og navnet Plastic Fantastic gennem en varemærkeregistrering.

Det behøver ikke at koste en bondegård at beskytte sine idéer. Kontakt en rådgiver og find ud af, hvilke muligheder du har for at beskytte dine idéer. Det koster i hvert fald ikke noget.

Solveig Eike, Plastic Fantastic

Patent
  • Fakta om patenter

    Et patent beskytter opfindelser, som har en teknisk løsning. Du kan f.eks. beskytte mekanik, elektronik og lægemidler. Du kan dog ikke patentere et logo eller et navn - det kan du til gengæld varemærkebeskytte.

    Et patent kan beskytte en opfindelse i op til 20 år.

    Et patent kan kun registreres, hvis opfindelsen opfylder følgende tre kriterier:

    1. Den skal kunne udnyttes industrielt, dvs. den skal kunne produceres og sælges
    2. Den skal være ny ift. allerede kendt viden
    3. Den skal have opfindelseshøjde, dvs. den skal adskille sig væsentligt fra allerede kendt viden

     

    Hvad kan du bruge et patent til?

    Når du har indleveret en patentansøgning: Allerede når du har indsendt din patentansøgning, kan du indgå samarbejdsaftaler uden at miste din mulighed for at få eneret til opfindelsen, og uden at nyhedsværdien går tabt.

    Når du har fået udstedt et patent: Du har nu fået en eneret til at udnytte din opfindelse. Det betyder, at du kan hindre andre i at producere og sælge opfindelsen uden dit samtykke.

    Du har også mulighed for at sælge rettigheden eller udlicensere den til andre. Et patent er en vare, som du kan handle med.

    Ligeledes kan et patent bruges som et forhandlingsaktiv, når du skal overbevise forretningspartnere om værdien af din idé.

  • Brugsmodel – ”Det lille patent”

    En brugsmodel er lige som et patent en eneret til forretningsmæssig udnyttelse af en idé, der løser et teknisk problem.

    For at få din idé beskyttet som brugsmodel er kravene til, hvor meget ideen skal adskille sig fra allerede kendt teknik, noget mindre end for et patent.

    Du kan med fordel overveje brugsmodel frem for patent når:

    • Det vurderes, at din opfindelse ikke kan opnå patent, da den ikke adskiller sig tilstrækkeligt
    • Du forventer, at den kommercielle levetid for opfindelsen bliver kort
    • Du ønsker en hurtig registrering og dermed dokumentation for din eneret

    Du skal være opmærksom på, at en brugsmodel kan beskytte en idé i op til 10 år, hvorimod et patent kan beskytte en idé i op til 20 år.

    Der findes ingen fælles EU-brugsmodelbeskyttelse. Du skal være opmærksom på, at det er ganske få lande, der registrerer brugsmodeller. Derfor vil det ofte være nødvendigt at få professionel bistand fra en rådgiver, inden du ansøger om brugsmodel i udlandet. På http://www.innovaccess.eu/ kan du se de forskellige rettigheder, som de forskellige lande i EU registrerer.

    Du kan også videreføre en dansk brugsmodelansøgning i udlandet som en patentansøgning. Hvis du ønsker at søge videre beskyttelse i udlandet, skal dette ske senest et år efter, at du indleverer din første ansøgning.

     

  • Hvordan får man et patent eller en brugsmodel?

    1. Udarbejd en ansøgning i samarbejde med en privat rådgiver
    2. Ansøgningen indsendes til Patent- og Varemærkestyrelsen
    3. Myndigheden vurderer, om ansøgningen lever op til de tre kriterier'
    4. Patentet/brugsmodellen godkendes og registreres

    Hvad koster en brugsmodel?

    Gebyret for at få en brugsmodel registreret i Danmark er 2.000 kr. Når du indleverer en brugsmodelansøgning, undersøger Patent- og Varemærkestyrelsen ikke, om din opfindelse faktisk er ny. Hvis du ønsker dette undersøgt, koster det 4.000 kr. Desuden vil der være omkostninger forbundet med at skrive ansøgningen samt fornyelsesgebyrer efter 3. og 6. år.

     

    Hvad koster et patent?

    Ansøgningsgebyret for en patentansøgning i Danmark er 3.000 kr. Det er sjældent, at en virksomhed eller opfinder udelukkende har brug for patent på det danske marked. Ofte vil patentet skulle dække en række lande, og for hvert land du vælger, stiger omkostningerne til patentet. Udover ansøgningsgebyrerne vil der fx være omkostninger i forbindelse med at skrive ansøgningen.

    Patent Cost Benefit Guiden

    I Patent Cost Benefit Guiden kan du få et indblik i, hvor meget det koster at få et patent. Guiden beskriver fem forskellige ansøgningsforløb:

    1. Dansk ansøgning, der føres videre i få andre lande
    2. Dansk ansøgning, der efterfølgende føres videre i EU
    3. Dansk ansøgning, der efterfølgende føres videre i flere lande
    4. Europæisk ansøgning
    5. International ansøgning, der efterfølgende føres videre i flere lande
  • Internationalt perspektiv

    Rettigheder udstedes i hvert enkelt land for sig. Dvs. hvis du har ansøgt om patent i Danmark, gælder din rettighed kun i Danmark og ingen andre lande.

    Vil du f.eks. have patent i flere lande, skal du indsende en ansøgning til myndighederne i hvert af de lande, du ønsker, at patentbeskyttelsen skal gælde i. Det kan f.eks. være i de lande, hvor du og dine konkurrenter har produktion og de lande, hvor du ønsker at afsætte dine produkter.

    Du kan også vælge at bruge EPO og PCT, som er to samarbejdsaftaler, som forsimpler ansøgningsforløbet i Europa og resten af verden. Dvs. hvor du kan nøjes med at indlevere en enkelt ansøgning.

    Beskyttelse i Europa

    EPO er den europæiske patentmyndighed. Der findes ikke et patent, der dækker hele Europa, men det er muligt at indlevere én enkelt ansøgning på ét officielt EPO-sprog, hvorefter de enkelte medlemstater tager stilling til, om du kan få en patentrettighed udstedt i netop deres land. Det koster penge for hvert land, du vælger at designere, dvs. for hvert land du ønsker at få patent i. Du kan se, hvilke lande der er medlem af EPO på EPOs hjemmeside.

    Beskyttelse i hele verdenen

    Der findes intet patent, som er verdensdækkende. Du skal tage patent i de enkelte lande, som du ønsker patent i, men hvis du ved, at du ønsker patent i flere lande uden for Europa, kan det typisk være en god idé, at bruge PCT-vejen. PCT står for Patent Cooperation Treaty og er en samarbejdstraktat, som Danmark er medlem af. Med PCT-ordningen kan du ansøge om patent i mange lande samtidig, men i første omgang kun indlevere din ansøgning i ét land. Du kan fx indlevere din PCT-ansøgning til Nordic Patent Institute (NPI) i Danmark.

  • Vil du vide mere?
    Ansøg online om et patent

    Elektronisk ansøgning til patent

    Patent Cost Benefit Guide

    Få indblik i hvad det koster at få et patent.

    IPR Nøglen

    Få en introduktion til patenter, brugsmodeller, varemærker og design.

    Patent i udlandet

    Læs mere om at søge patent i udlandet

    European Patent Office, EPO

    Find mere information om det europæiske patentkontor, EPO.

    World Intellectual Property Organization, WIPO

    Find mere information om det internationale kontor for patenter, WIPO.

    Nordic Patent Institute, NPI

    NPI er din lokale myndighed for PCT-ansøgninger.

Sygeplejerske opfinder iltsut

Det er normalt ikke uden problemer, når små børn, efter en operation eller bedøvelse, skal have ilt. De bryder sig nemlig ikke om at have iltmasker og iltkatetre stukket op i næsen og er derfor tilbøjelige til at rive dem ud – og så virker iltbehandlingen ikke.

Får børnene ilt nok, heler deres sår hurtigere, og de bliver hurtigere raske. Derfor kom sygeplejersken Signe Bjørn på idéen at udforme en sut, der fører to slanger med ilt op til barnets næsebor: Iltsutten.

Sutten gør børn trygge. Hendes koncept er så snedigt udtænkt, at stort set alle slags sutter kan laves om til iltsutter. På den måde kan barnet beholde den sut, det er vant til og samtidig få iltbehandling efter en operation.

 

Signe Bjørn og Aalborg Sygehus havde ikke intentioner om selv at starte en virksomhed op, der kunne sætte sutten på markedet.

De håbede derimod, at en virksomhed kunne se det geniale i idéen og sætte den i produktion, så andre børn på sygehuse over hele verden også kunne drage nytte af den enkle men smarte iltsut.

Aalborg Sygehus ansøgte derfor om patent på løsningen for at markere, at der var tale om et unikt produkt over for potentielle samarbejdspartnere.

Patentet har været rigtig centralt for Aalborg Sygehus. Det er næsten umuligt at få en partner eller investor, hvis man ikke kan vise at opfindelsen er unik.

Valérie Daussin Laurent, Idéklinikken, Aalborg Sygehus

Nyhedsundersøgelse førte til licensaftale

I 2009 viste en amerikansk undersøgelse, at hybrid- og elbiler var overrepræsenterede i ulykker, der involverede cyklister og fodgængere, fordi de ikke kunne høre bilerne i trafikken.

Thomas Gadegaard arbejdede dengang i en audiovirksomhed og besluttede sig for, sammen med en kollega, at finde ud af, hvordan man kunne udvikle intelligent lyd til elbiler. Efter at have brainstormet og testet deres idéer i et elbils-netværk, opfandt de en teknologi, der kunne lave kunstig motorlyd.

De foretog herefter en nyhedsundersøgelse på deres opfindelse. På baggrund af nyhedsundersøgelsen fandt de en række patenter, som de blev nødt til at tage stilling til.

De gennemgik patenterne for at se, om de ville krænke nogle af dem eller om nogle ville stå i vejen for, at de kunne indlevere en patentansøgning på deres opfindelse.

I undersøgelsen dukkede der et patent op, som var ejet af Honda, og som med stor sandsynlighed ville blive en barriere for ECTunes. De kontaktede derfor Honda for at indgå en licensaftale.

Da de havde kigget på resten af patenterne fra nyhedsundersøgelsen, konkluderede de i samarbejde med deres rådgivere, at der var meget stor sandsynlighed for, at der ikke var nogle patenter, som de kunne krænke i resten af verden. ECTunes indleverede herefter en patentansøgning og venter nu på, at patentet bliver udstedt.

Rettigheder er nødvendige for os, fordi de øger værdien af virksomheden og så er de gode at have, når vi skal tiltrække investorer.

Thomas Gadegaard, ECTunes

Tiltrækningsplaster for investorer

I 1989 lod en TV-vært sig stikke af en bi for åben skærm for derefter at blive behandlet med en sukkerknald. Lige siden Martin Wenckens så programmet, har han tænkt, at man måtte kunne lave et smartere produkt med samme virkning.

Idéen blev simpel: En indbygget sukkerknald i et plaster, som trækker giften ud af huden, når man er blevet stukket af en bi. Netop fordi idéen er så simpel, var det vigtig for Martin Wenckens at få patent på opfindelsen, så andre ikke kunne producere og sælge præcis det samme produkt.

Undersøg om der er lignende opfindelser

Inden patentansøgningen blev indleveret, undersøgte Martin Wenckens patentdatabaserne for, om der var patenter eller dokumenter, som kunne forhindre ham i at få et patent på sit plaster.

Martin Wenckens fandt andre patenter på forskellige plastre, men ingen hvor man trak giften fra et bistik ud ved hjælp af sukker. Dette opmuntrede Martin Wenckens til at ansøge om et dansk patent og kort tid efter også om et europæisk patent.

Tiltrækningsplaster for investorer

Bee Patch, som plastret hedder, kom hurtigt ud i mange danske butikker, men Martin Wenckens ville også gerne have det til udlandet. Patentet viste sig i den forbindelse at være alfa og omega for, at Martin Wenckens kunne tiltrække samarbejdspartnere og investorer.

Ingen samarbejdspartnere vil gå ind i projektet og investere mange millioner af kroner, hvis ikke patentet var der.

Martin Wenckens, ejer af Bee-Patch

  • Om materialet

    StyrkDinIde.dk er målrettet undervisere og studerende, som beskæftiger sig med innovation og entreprenørskab.

    Som underviser kan du bruge StyrkDinIde.dk til at introducere dine elever til IPR og problematikker omkring beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Undervejs kan eleverne finde inspiration til, hvordan de kan styrke deres idé gennem patenter, varemærker og design.

    Dine elever kan selv bruge sitet til løbende at finde svar på de spørgsmål, der typisk opstår undervejs i et undervisningsforløb om innovation eller entreprenørskab.

    • Er min idé allerede opfundet?
    • Hvor mange deltaljer kan jeg fortælle om min idé til en konkurrence?
    • Hvor meget kan jeg vise af min idé på en messe?
    • Hvordan kan jeg beskytte min idé?
    • Hvordan kan jeg tjene penge på min idé?

    Materialet er delt ind i 7 afsnit, der hver behandler et emne. Det er designet, så man både kan gennemgå det hele i rækkefølge – eller introducere afsnittene efterhånden som de bliver relevante for eleverne.

  • Et IPR undervisningsforløb

    Det er en god idé at introducere dine elever til IPR problematikken allerede fra starten af jeres forløb.

    Dette kan ske ved at lade dem se den første film – eller måske alle de første fire film. På dette punkt er det ikke nødvendigt at gennemgå det bagvedliggende materiale eller de medfølgende cases.

    Når I senere tager hul på resten af materialet, kan I gå mere i detaljer med materialet og læse de mange undersider.

    Når I tager hul på inspirations- og idéfasen, er det relevant at beskæftige jer med søgning i databaserne. Brug afsnittene "Hvorfor IPR?" og "Er idéen god?" til at lære om, hvordan databaserne kan bruges til inspiration og til at vurdere en idés styrke.

    Når I går i gang med udviklings- og kvalitetssikringsfasen, bliver det relevant at forholde sig til, hvordan man deler sin idé med andre og beskytter den. Dette beskrives i afsnittene "Del din idé" og "Beskyt din idé".

    Når I til sidst dykker ned i den mere forretningsmæssige side af sagen, skal man dels forholde sig til hvilke muligheder, der ligger i at finde partnere og dels lægge en beskyttelsesstrategi. Her er afsnittene "Del din idé", "Registrer varemærke?", "Registrer design?" og "Registrer patent?" relevante.

  • Sådan er materialet opbygget

    Sitet er bygget op omkring 7 afsnit; fra en indledende introduktion til emnet til mere detaljerede vejledninger i de forskellige former for beskyttelse.

    I ”Hvorfor IPR” får eleverne en grundlæggende introduktion til emnet og de forskellige former for intellektuelle ejendomsrettigheder.

    I ”Er idéen god?” lærer de, hvad der kræves for at kunne beskytte en idé, og hvordan man kan bruge forskellige databaser til at afsøge markedet for lignende idéer.

    I ”Del din idé” fokuseres der på, hvad man kan fortælle og til hvem. Der gives også gode råd om hemmeligholdelsesaftaler.

    I ”Beskyt din idé” forklares der, hvilke forskellige strategier der findes for at beskytte en værdifuld idé.

    De tre sidste afsnit går i detaljen med proceduren omkring registrering af henholdsvis patenter, design og varemærker.

  • Sådan fungerer hjemmesiden

    Du skifter mellem de forskellige afsnit ved at scrolle op og ned eller bruge menuen yderst til højre (de hvide prikker og pile).

    Inden for hvert af de syv afsnit navigerer du vandret mellem emnets undersider.

    Hvert afsnit starter med en animationsfilm, der kort forklarer de vigtigste pointer. Filmene er en god introduktion til emnerne. I filmene får eleverne et letfordøjeligt og hurtigt overblik over emnet.

    Dernæst følger en række sider, der går mere i dybden med spørgsmålene og udfolder de forskellige undtagelser og særlige regler, der gælder.

    Til sidst sluttes af med en række links til steder, hvor man kan finde yderligere oplysning eller de værktøjer, der er omtalt i afsnittet.

    Til hvert emne hører en række cases, der illustrerer, hvordan IPR har spillet en rolle i konkrete innovations- og entreprenørhistorier. De forskellige cases indgår også som eksempler i filmene.

    Casene er valgt delvist ud fra et princip om øjenhøjde. Hvor det har været muligt, har vi valgt cases, der har unge entreprenører.

    Du finder casene i den nederste bjælke til hvert afsnit. Når du har læst en case, vender du tilbage til afsnittets øvrige indhold ved at lukke casen i øverste højre hjørne eller ved at klikke dig videre til næste afsnit.